Hyggelig ridetur i de grønne omgivelser ved Hareskov Hestepension.
Nyeste fotos
Nyeste fotos
|
Velkommen til Hareskov Hestepension
Med direkte adgang til Hareskovens mange ridestier er Hareskov Hestepension en skøn oplevelse for ryttere og heste af alle slags.
Hareskov Hestepension ligger lige op ad både Hareskoven, Jonstrup Vang og Værløse Flyvestation, hvilket tilsammen betyder kilometervis af rideterræn, og gode ridestier både sommer og vinter. Hertil har vi en god, oplyst ridebane som ligger helt ugeneret med fold og skov omkring.
Hestene på Hareskov Hestepension er en skøn blandet flok af alt fra arabere til islændere. Islændere går primært 100% på løsdrift, hvor der kan vælges forskellige foldløsninger eventuelt i kombination med boks.
Her er plads til 26 heste af enhver slags og endnu flere ryttere, da der både er heste ejere og parter. Eneste krav og fællesnævner er, at vi er engagerede, omgængelige og interesserede i vores heste, ridning og i at bevare det gode hesteliv, der findes på stedet. Samt er det 100 % selvpasning fordelt med vagter mellem, dem man deler hestefold med.
Uanset hvilken hest du har, og hvordan den er opstaldet, hjælper vi hinanden og vi lægger et stort arbejde i at få hverdagen til at fungere så alle heste og rytteres behov imødekommes.
Sammen står vi for (næsten) alt. Vi bidrager alle til at drifte og vedligeholde stalden. Ikke kun egne heste har man ansvar for – det fælles ansvar for hestene, faciliteter og for hinanden fylder meget.
Stedet drives som en forening med egen bestyrelse "Rådet". Beslutninger tages på det månedlige fællesmøde ( 1. tirsdag i måneden og varer 1 time) samt til den årlige Generalforsamling.
Vis fotos
Vis fotos & filer
|
|